Dronninglund Efterskole

Undervisningsvurderingen er udarbejdet i perioden: Oktober 2011 til medio november 2011.

Vurderingen er forelægges for skolens bestyrelse, personalegruppe og elevrådet og vil være tilgængelig på skolens hjemmeside: www.dronninglundefterskole.dk.

Beskrivelsen af rammer

CUM har udviklet Termometeret til kortlægning og benchmarking af undervisningsmiljøet. Termometeret er et gratis og fleksibelt spørgeskema- og benchmarkingsystem, der undersøger undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsessteder. Gennem elektroniske spørgeskemaer målrettet elever og studerende afdækker Termometeret både positive og negative sider af undervisningsmiljøet.ræsentant, men har et trivselsråd, hvor eleverne kan komme til orde i forhold til ønsker og behov, såvel fysiske som psykiske. Derudover er hverdagen på skolen opbygget på et tillidsforhold ledelse, ansatte og elever imellem, der betyder at eleverne igennem familielærerfunktionen til enhver tid har mulighed for at ønske evt. aktuelle problemstillinger behandlet.ne for undervisningsmiljøet på skolen, er lavet på baggrund af 88 elevers besvarelse af en elektronisk undersøgelse udarbejdet på DCUM´s hjemmeside. DCUM står for Dansk Center for Undervisningsmiljø, og er et uafhængigt, statsligt center, der arbejder for at sikre et godt miljø i landets dagtilbud og på skoler og uddannelsessteder. DCUM formidler viden om børne- og undervisningsmiljø og understøtter en brugerinddragende og helhedsorienteret indsats i arbejdet med den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, UMV. D

DET FYSISKE UNDERVISNINGSMILJØ vil omfatte en beskrivelse af flg. områder:

- borde og stole, indeklima, brug af værktøj, sikkerhedsforanstaltninger m.m.

DET PSYKISKE UNDERVISNINGSMILJØ vil omfatte en beskrivelse af flg. områder:

- mobning og omgangstonen, tidspres, selvtillid, motivation m.m.

DET ÆSTETISKE UNDERVISNINGSMILJØ

vil omfatte en beskrivelse af flg. områder:

- udsmykning, farver, lugt og lyd, vedligeholdelse m.m.

DET FYSISKE UNDERVISNINGSMILJØ:

Skolens bygninger er opført i flere etaper fra skolens start i 1962. Bygningsmassen holdes løbende ved lige, således er samtlige undervisningslokaler renoveret over de sidste 10-12 år. Der er i klasserne: Ask, Bøg, Eg og cypres og Hyld opsat tidssvarende belysning efter arkitektens anvisning, hvorfor lysforholdene i disse lokaler må anses for tidssvarende og optimale. I samme lokaler er møbler og inventar udskiftet løbende og anses for at være tidssvarende. Møblerne her er stilbare i forskellige højder, ligesom bordplader er vipbare. I skolens faglokaler er inventaret af ældre dato og ikke tidssvarende. Disse forhold søges udbedret ved kommende renoveringer over de næste år.

I skolens fysik/kemilokale er der i efteråret 2005 installeret udsugningsanlæg m. punktudsugning jf. arbejdsmiljølovens bestemmelser. Anlægget er installeret af firmaet BRAVIDA og opfylder gældende regler på området.

I skolens træværksted er der i 200

2 installeret punktudsugning over arbejdspladserne. Dette anlæg er godkendt af Arbejdstilsynet og opfylder gældende bestemmelser.

Maskiner i træ – og metallokalerne er sikret således at større maskiner kun kan betjenes med nøgle der udleveres af lærere/praktisk personale. Større maskiner som rundsav, høvl m.m. må ikke betjenes af elever.

Håndværktøj opbevares i låst skab, bortset fra boremaskiner, slibemaskiner m.m.

Skolens køkken, der ligeledes er arbejdsplads for eleverne i perioder er gennemgribende renoveret i 2004 og nyt udsugningssystem er opsat i slutningen af 2009. Også her er der taget behørige hensyn til anvisninger fra Arbejdstilsyn m.m., ligesom de nødvendige arbejdsmaskiner er sikret forsvarligt og primært betjenes af skolens personale på området.

Skolens spisesal blev ligeledes renoveret i 2004, men lydforholdene har ikke været optimale hverken for lærere og elever, hvorfor der i febr. 2010 er opsat nyt lydisolerende loft, der har forbedret vilkårene markant.

Ved kommende ændringer i skolens bygningsmasse vil der blive indarbejdet bedst mulige forbedringer på området. Der er pt. ingen aktuelle planer på området.

Før brug af skolens redskaber/maskiner instrueres elever grundigt om anvendelse og risici.

M.h.t. brug af kemikalier forsøges i videst mulige udstrækning anvendt rengøringsartikler af skånsom karakter i den daglige rengøring. Brug af kemikalier er i øvrigt overladt til skolens praktiske personale.

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ (UNDERVISNINGSMILJØ):

I henhold til skolens gældende pra

ksis arbejdes der bevidst på at skabe en god omgangstone på skolen. Med ca. 100 unge mennesker i huset er et bevidst arbejde på dette område absolut nødvendigt. Eleverne møder med mange forskellige forudsætninger og forventninger og kommer med meget forskellig baggrund. Eleverne er opdelt i familiegrupper (kontaktlærerfunktion).

I skoleårets start arbejdes der bevidst og målrettet på at skabe så gode betingelser for elevernes samvær i såvel familiegruppen som i den større gruppe. Der gives anvisninger på dette fra skolens personale og der bruges meget tid på at snakke med eleverne om det at respektere andre, om ligeværd, om krav om samarbejde m.m. Der arbejdes på at sikre at familiegruppen bliver et trygt udgangspunkt for at fungere i et større fællesskab. Der er afsat tid til daglig kontakt med familiegruppens lærer, ligesom familiegruppen i årets løb sammen afvikler forskellige arrangementer af såvel praktisk som social karakter, alt sammen med det formål at skabe så gode ”vækstbetingelser” for den enkelte som muligt.

Kontakten til forældrene benyttes når det anses for nødvendigt/fornuftigt, men det tilstræbes også, at eleverne lærer at løse konflikter og problemer ved egen indsats så langt det er muligt.

Det er vigtigt for skolen at problemer der måtte opstå klarlægges så hurtigt som muligt, så en løsning på det aktuelle ikke udskydes længere end højst nødvendigt.

Med baggrund i en undersøgelse med 88 deltagende elever kan følgende konkluderes ud i 9 punkter:

Generel tilfredshed

På spørgsmålet om hvorvidt eleverne er glade for Dronninglund Efterskole svarer 50 % ”altid” og de sidste 50% ”for det meste” og samme tendens gør sig gældende i spørgsmålet om de så også er glade for deres lærere, hvortil 19 % svarer ”Ja, dem alle sammen”, 75 % svarer ” Ja, de fleste” og 5% svarer ”Ja, nogle enkelte”.

Disse besvarelser vidner om en generel trivsel på Dronninglund Efterskole og at relationen ml. lærer og elev generel er god, hvilket også er et pædagogisk succeskriterie i forhold til skolens pædagogik.

På spørgsmålet om eleverne føler tryghed i klassen, svarer 45% ”altid” og 43 % ”Ja, for det meste”. 11 % svarer, ”Ikke så tit”, hvilket efterlader lidt til overvejelse, da vi som skole må bestræbe os på, at skabe tryghed for alle. Dette vil være et indsatsområde resten af skoleåret og kræver en større bevågenhed fra de enkelte lærere. Der er dog ingen, der svarer ”Nej slet ikke”.

Klassen og klassekammeraterne

På spørgsmålet ”Føler du, at dine klassekammerater kan lide dig, som den, du er? Svarer 31 % ”Ja, altid”, 62 % ”Ja, for det meste” og 5 % ”Engang imellem”, hvilket vidner om at fællesskabet i klassen er rimelig godt. 1 elev svarer ”aldrig”, hvilket må resultere i et generelt fokus for alle lærere, på at ingen mistrives i klassen. Det bekræftes igen i besvarelsen af spørgsmålet: Føler du dig udenfor kammeratskabet i klassen?”, Hvor  75% svarer ”sjældent eller aldrig”, 15 % ”Engang imellem” og atter  10 % ”Ja, for det meste”,4,5 % svarer ”altid”. Igen er 14,5 % for mange, der føler sig udenfor, som igen kalder på handling og opmærksomhed.

På Dronninglund Efterskole bestræber vi os på, at holde en god tone og tale pænt til hinanden, fordi vi tror, at det indvirker på et godt undervisningsmiljø og skaber trivsel. Derfor har vi også spurgt: Synes du, at I taler grimt til hinanden i klassen?, h

vortil 55 % svarer ”Sjældent eller aldrig” og 30 % ”Engang imellem”, hvilket må siges at være tilfredsstillende. Det skal dog siges, at pæn tale ikke nødvendigvis defineres ens af lærere og elever.

Mobning

Dronninglund Efterskole har nultollerence over for mobning og mobning er derfor også vigtigt for os at måle på. På spørgsmålet: Hvis nogen i din klasse bliver mobbet, gør klasselæreren så noget ved det?, svarer 28 % ”Ja, helt bestemt” mens 59 % svarer ”Ja, måske”, 8 % svarer ”Nej, det tror jeg ikke” og 5 % svarer ”Nej, helt bestemt ikke”. Den overvejende del svarer positivt bekræftende, men nogle af dem efterlader alligevel en lille tvivl. Det gør det interessant at forsætte til næste spørgsmål, som hedder: Har du inden for de sidste 2 måneder set en eller flere elever på skolen blive udsat for noget, som du mener, er mobning?. Her svarer 68 % nej, mens de resterende 32 % svarer ja. Når de samme 32 % spørges om de så har forsøgt at forhindre mobning, svarer 2/3  (18 elever)”Nej”, hvilket giver et fingerpreg om, at det kunne være godt at tage op som tema blandt eleverne.

På spørgsmålet om hvorvidt skolen har regler mod mobning, svarer 38 % ”ja”, mens 53 % svarer ”ved ikke” og 9 % svarer ”nej”. Her får vi et lille vink om, at vi nok kan være endnu mere synlig i forhold til vores regler mod mobning, så de sidste 60 % ikke er i tvivl. Konkret vil vi synliggøre vores politik i form af opslag samt information i ”Vejviseren”. Desuden vil vi sætte fokus på emnet i skolens elevråd, hvor alle elever er til stede på møderne.

Konflikter

På spørgsmålet om hvor tit eleverne oplever, at der er konflikter i skolen?, svarer 40 % ”sjældent eller aldrig”, 17 % ”ikke ret tit” og 35 % ” en gang imellem”, 7 % ”meget tit” hvilket nok er et meget realistisk billede af vores hverdag. Konflikter er uundgåelige, når vi bor og arbejder så tæt sammen i hverdagen. Den største del af konflikterne finder sted eleverne imellem, men også ind imellem ml. lærer og elev. Lærerpersonalet har været på kursus i blandt andet konflikthåndtering, hvilket er brugbart, når konflikterne opstår.

Timerne og undervisningen

På spørgsmålet om, hvorvidt eleverne keder sig i undervisningen svarer 30 % ”Meget tit” eller ”Tit”, hvilket også giver lidt stof til eftertanke. Omvendt vil det nok ikke være muligt at lave undervisning for teenagere, hvor ingen keder sig. Vi har dog i indeværende år lavet en ny innovationsklasse, hvor der arbejdes mere kreativt, hvilket skaber mere dynamik og større engagement, hvor flere elever rammes og inddrages i undervisningen.

30 % af eleverne efterlyser stadig mere kreativitet i undervisningen, hvilket kan være et signal om, at vi skal lade innovationsklassens arbejdsmetoder sprede sig ud til andre klasser på skolen.

Fysiske rammer

80 % af eleverne svarer, at klasselokalerne er helt i orden eller nogenlunde i orden. De fysiske rammer på skolen beskrives generelt som værende ”meget gode” eller ”gode”. 75 % af eleverne mener at Dronninglund Efterskole er et rart sted at være.

På spørgsmålet om ”Hvilke ord synes

du passer bedst på din skole?” svarede 55 % spændende, 88 % hyggelig og 67 % rar.

Kost og rygning

På spørgsmålet om hvor tit du spiser morgenmad?, svarede 76 % ”hver dag”, 16 % ”Næsten hver dag”. Kun få spiser ikke morgenmad, hvilket er positivt. Frokost er obligatorisk, så her spiser stort set alle elever med.

Dronninglund Efterskole vil være en røgfri skole og det ved alle elever fra skolestart. Alligevel har vi oplevet i år, at nogle elever ryger, når de starter her, hvorfor vi har tilbudt dem et rygestopkursus. Undersøgelsen viser, at 8 af vores elever svarer ja til at være ryger og 15 svarer ja til at ryge engang imellem. Disse tal stemmer godt overens med det antal elever, som meldte sig til rygestopkurset. Efter efterårsferien har alle indvilget i, at det er helt slut med at ryge mens de er på Dronninglund Efterskole, men vi er klar over, at det fortsat er et fokusområde for os.

Helbred og velbefindende

På spørgsmål om elevernes helbred svarer 83 % at deres helbred er ”rigtig godt” eller ”godt”, mens 17 % svarer ”mindre godt” eller ”dårligt”. Ud fra mere indgående spørgsmål om elevernes helbred, kan man sammenfatte i forhold til elevernes fravær. Inden for de sidste 2 måneder har 31 % intet fravær, 46 % indtil 3 dages fravær, 22 % har 3 dage eller mere i fraværd. 98 % af fraværsgrunden er sygdom, hvorved vi som skole ikke ser anledning til yderligere initiativer end det vi i forvejen gør i vores familiegruppestruktur.

SAMMENFATNING:

Undervisningsmiljøet er med henvisning til ovenstående vurderet i efteråret 2011. Der er under vurderingen anvist mulige indsatsområder i de kommende år. Resultatet fra dette års undervisningsmiljøundersøgelse vil blive taget op i skolens elevråd, så eleverne også bliver inddraget i forbedringen af skolens undervisningsmiljø. Vurderingen vil blive taget op til fornyet overvejelse i løbet af skoleåret 2012/2013.