→ Subscribe

Anderledes uger og dage

Anderledes uger

  • ”1. uge” – introduktionsuge for elever

Skoleårets første uge har til formål at introducere den ny elev til efterskoleformen. Mangeartede  aktiviteter skal spore eleven ind på, hvad efterskoleopholdet går ud på og få eleven til at føle sig hjemme i sammenhængen.

Socialt: Lære så mange at kende i først små(værelset, lejligheden), senere større sammen-hænge(hele skolen). At lære at bo sammen. Fokusere på vigtigheden af rummelighed og god kommunikation.

Praktisk: At lære at bo sammenDagsrytmen i hverdagen, finde rundt på skolen, i by og i omegn; brandinstruktion, rengøring oma.
Pædagogisk: Ø.U. vejviseren(=regelsættet) gennemgås.  Vores syn på den enkelte elev og emner som f.eks. ansvar, samarbejde og mobning drøftes.
Desuden tages der hul på undervisningen i enkelte fag, således at hverdagen så småt begynder.

Målet er, at eleven ved ugens slutning føler sig hjemme på skolen, har knyttet sociale kontakter til og haft gode oplevelse

Lejrskole – linjefagsekskursion

Der arrangeres lejrskole i begyndelsen af skoleåret. I skoleåret 2010-2011 kommer lejrskolen til at bestå af en linjefagsekskursion, som strækker sig over to dage. Det betyder, at elevholdet inddeles i de 5 grupper, som linjefagene repræsenterer og sammen med deres lærere planlægger de en tur ud i det danske landskab, hvor de har linjefaget som oplevelses og fordybelsesområde. Det sociale aspekt er ligeledes helt centralt.

Formålet med linjefagsekskursionen er:

- at ryste elever og ansatte godt sammen

- at få mange fælles oplevelser

- at give eleverne en appetitvækker til linjefagets indhold.

Samfundsuge:

Formålet er at give eleverne indblik i samfundsforhold, herunder arbejdsmarkedsforhold, økonomi , mediers betydning og indflydelse mm.

Skolen omdannes til et minisamfund med virksomheder inden for håndværk, industri, fødevarer, service, medier, bank osv. Elever kan selv oprette virksomheder eller søge ansættelse i virksomheder. Arbejdsløse aktiveres.  Det tilstræbes, at minisamfundet i så høj grad som muligt kommer til at ligne samfundet udenfor. Møntenheden ØU’ro  anvendes og er eneste gangbare mønt. Varighed: 1 skoleuge (dog med dannelse af virksomheder mm. i ugerne op til).

Musisk uge:

Hvert år afholder skolen musisk uge. Formålet er at skabe en teaterforestilling til fremvisning for forældre og andre inviterede. Der lægges vægt på, 1) at der gives eleverne mulighed for at bruge deres evner inden for f.eks. skuespil, sang og musik, håndværk, teknik, maleri, filmfremstilling  oma.

2) Forestillingen kan være et færdigt stykke eller skrevet af lærere/elever, men der lægges vægt på, at det har relevans for eleverne og gerne skal give viden om et emne.

Eleverne organiseres i grupper efter eget valg. Disse grupper leverer hver deres bidrag til forestillingen.  Der lægges vægt på, at alle elever får en rolle. Alle elever tager således ansvar for deres del og medvirker derved til, at helheden fungerer.Forestillingen opføres for elever fra andre skoler og for familie.

Udenlandstur:

Hvert år arrangerer skolen en tur til udlandet for eleverne. Formålet kan være den fælles rejseoplevelse, at erhverve sig kendskab til et andet lands natur og kultur, fysiske udfordringer, at udfordres af nye sociale sammenhænge inden for fællesskabets rammer mv.

Rejsemålene er i lige år destinationer ”sydpå ” – f. eks. Tjekkiet, Holland/Belgien/Frankrig og London.  Eleverne fordeles på holdene efter eget valg. Formålene er forskellige alt efter rejsemål: Kendskab til de enkelte landes kultur, natur, geografi og historie vil altid være central.

Rejsemålet er i lige år Norge: Her lægges vægt på den fælles oplevelse for hele skolen, at eleverne får færdigheder og udfordringer i skiløb og oplever norsk natur og kultur.

Sidste uge =afslutningsugen

De sidste dage af skoleåret bruges på at runde skoleåret af – socialt, praktisk og pædagogisk. De sociale arrangementer er f. eks. familiegruppearrangementer, bålaften, en tur i Fårup Sommerland og afslutningsfest. De praktiske opgaver: Hovedrengøring og pakning. Pædagogisk lægges der vægt på, at der er tid til afrunding af skoleåret i de forskellige sammenhænge, som eleven har været i. Ugen afsluttes med et arrangement, hvor forældre er inviteret.

  • Emnedage

Der afholdes et antal emnedage/formiddage/eftermiddage i løbet af året. Disse emnedage kan have forskelligt formål.  De kan være knyttet til et eller flere fag, have folkeoplysende karakter eller knytte an til skolens kristne grundholdning. Kan være for alle elever  eller en årgang. Eksempler på emnedage:

Klimadag: Mål: At eleverne erhverver sig viden om klima. At de herved  fatter interesse for klima og dermed involverer sig i den aktuelle klimadebat.

Gennem praktiske eksperimenter erhverver eleverne sig viden om og erfaringer med alternative energikilder(f.eks. vind, solvarme). Eleverne fremlægger og argumenterer for deres energikilde.  interesse for klima og dermed involverer sig i den aktuelle klimadebat.

Tid: 1/1 dag. Fagområde : Fysik
Missionsdag: Mål: At eleverne kender til det kristne begreb mission. At eleverne møder personer, som er personligt engagerede i missionsarbejde og derved kan redegøre for oplevelser, erfaringer og  holdninger. At eleverne selv yder en indsats, der er til gavn for projektet.
Missionsdagen knytter an til skolens kristne grundholdning.

Tilrettelæggelse: Foredrag/billeder ved  Danmissions Globale Iværksættere med temaet Ægyptens unge. Lejlighed til debat og samtale med iværksætterne. Herefter fremstilling af ting, der kan sælges til et skolens Adventsarrangement  til fordel for Ægyptensprojektet

Tid: ¾ dag     Tilrettelæggelse: Missionsdagsudvalget

Murens fald: Mål: At eleven får viden om baggrunden for Berlinmuren og dens fald i 1989.
Tilrettelæggelse: Gennem teoretiske oplæg, film, happenings mv. at anskueliggøre den historiske og politiske baggrund for murens fald, samt følgerne.

Tid: 1/1 dag.  Tilrettelæggelse: Tysk- og historie

Efterskolernes dag

Efterskolernes dag ligger altid placeret om lørdagen i den sidste weekend i september og denne dag er pr definition obligatorisk for eleverne, da de har en væsentlig rolle i løbet af dagen.

Mål:

Formålet er at præsentere skolen for mulige kommende elever og deres forældre

Indhold:

Gæsterne bliver vist rundt på skolen af nuværende elever, der fortæller om livet på en efterskole.

Derudover vil der være levende værksteder præsenteret ved linjefagene, hvor man som kommende elev enten kan kigge på eller være med i de aktiviteter, der foregår.

Endeligt vil der også være mulighed for at få en samtale med en lærer mhp. Flere informationer.

Midler:

Gennem reklamer, plancher, de trykte medier og pressen bliver der oplyst om dagen.

Ved hjælp af aktiviteter, rundvisning og konkret information afvikles dagen.

Struktur:

Skolens elever og personale samarbejder om at give gæsterne en hyggelig og informativ dag.

Page last updated on 20. april 2010 at 15:51

Skriv til os: