Gymnasiefag
Gymnasiefag på ØU
På ØU har man som elev mulighed for at snuse lidt til 4 forskellige gymnasiefag. Det kan enten være fordi, man elsker faglige udfordringer eller fordi, man gerne vil afklares i om en gymnasial uddannelse er noget man kan klare. Tilbuddet er først og fremmest for 10. klasse, men skulle der være ekstra plads, vil det også være muligt for 9. klasserne at komme med. Man behøver ikke at vælge hele fagpakken, så hvis man kun har interesse i et af fagene, kan man godt nøjes med at vælge det. Timerne ligger placeret i et valgfagsmodul og tæller dermed 2 timer om ugen. Man får i alt 12 lektioners undervisning pr. fag og rækkefølgen er som følger: Matematik – Medie – Kemi og Musik. Det første kvarte år står den altså på matematik, som så afløses af medie osv.
Matematik på gymnasiet (stx)
I gymnasiet har alle elever matematik. Det afhænger af studieretningen, om man har matematik på A, B eller C-niveau. Hvis du vælger matematik, så får du en forsmag på matematik i gymnasiet.
Eksempel 1: Antag at du kan vælge mellem to job A og B, hvor timelønnen nu er 192 kr. De årlige lønstigninger pr time er 10 kroner for job A og 2,5% for job B. Hvilket job er mest attraktivt rent lønmæssigt?
I senere uddannelser: Sådanne spørgsmål opstår overalt i hverdagen, både privat og på job. Det er derfor vigtigt at kunne noget mat..
Eksempel 2:Blandt adgangskravene for at læse psykologi er, at man skal have mindst matematik på B-niveau. Matematik spiller en væsentlig rolle inden for mange uddannelser. Det er derfor vigtig at lære matematik. Det er ikke kun indenfor naturvidenskab, man benytter matematik, men også i f.eks. samfundsvidenskab, økonomi og psykologi.
OG SÅ EN LILLE GÅDE: Kan det passe at rumfanget af en pizza med højden a og radius z er pizza?
Mediefag på gymnasiet (stx) Mediefag er et kreativt fag, du kan vælge på c- og b-niveau på gymnasiet. Du skal have c-niveau, før du kan vælge b-niveau. Når du første gang vælger mediefag på gymnasiet, starter du derfor på c-niveau. I mediefag skal du hovedsageligt arbejde med film og tv. Det er et krav, at du skal lære om både fakta og fiktion, hvilket vil sige, at du kommer til at stifte bekendtskab med såvel spillefilm som dokumentarprogrammer. Du vil typisk starte med at lære nogle faglige begreber, så vi alle taler samme sprog, nemlig fagsprog. Du kender måske til begreber som fugle- og frøperspektiv. Det er fagsprog, og i gymnasiet lærer du nogle af de vigtigste begreber at kende. Men det er ikke nok bare at læse om og lære fagsproget. I mediefag skal du også se eksempler på begreberne i form af klip fra eksempelvis spillefilm, kortfilm og dokumentarprogrammer. Man lærer rigtig meget af at prøve ting af i praksis, så vælger du mediefag, skal du selvfølgelig også lave små praktiske øvelser og til sidst en lidt større produktion. Mediefag er altså et fag, hvor teori og praksis hænger sammen. Du skal derudover kunne arbejde sammen med andre, og er du tilmed filmfreak … ja, så er det jo kun et plus.
Kemi på gymnasiet (stx)
Vi vil i faget undersøge, hvordan kemi og dets metoder bruges i hverdagen og samfundet, f.eks. i
– CSI-teknikker: hvordan man kan bruge kemi og dets metoder til at opklare forbrydelser
– medicin: f.eks. hvordan man laver hovedpinepiller og hvordan medicin virker i kroppen
– fyrværkeri: farver, lys og brag – krudt
– kosmetik: alt fra læbestift og creme til hårgele
– slik: vingummibamsen er løs – sukker, farvestoffer og konsistens i slik
Kemi er et eksperimentielt fag, hvor teori og praksis forenes i laboratoriet.
Musik på gymnasiet (stx)
Musik består af to grundemner: musikudøvelse og musikkundskab.
I musikudøvelse arbejdes der, alt efter det valgte niveau, med enstemmige sange og flerstemmige vokal- og instrumentalnumre.
Stemmedannelse og basal teknik på rytme- bas- og akkordinstrumenter indgår i undervisningen.
I musikkundskab anvendes fagets metoder (musiklære, musikterori, hørelære, musikkens parametre) med henblik på diskussion, analyse og perspektivering af vestlig kunst- og populærmusik, folkemusik, dansk musik, ny musik og ikke-vestlig musik.
Undervisningen inddrager musikkens historiske og aktuelle, kulturelle og sociale samt formidlings- og mediemæssige forhold.
Arbejdsformerne veksler mellem klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde, fremlæggelser og opførelser i klassen og for et større publikum.
Det er ikke en forudsætning at du kan spille eller synge i forvejen. Undervisningen tager kontakt med det øvrige musikliv i form af fx koncertbesøg, opera, musical, studiebesøg, møde med musikere og komponister.
Med sin blanding af teori og praksis vil du opnå både musikfaglige kvalifikationer, musikalsk almendannelse og generelle samarbejds- og studiekompetencer, der rækker ud over faget.
