→ Subscribe

Brunch

 

 

Brunch
 
Formål og slutmål:
Formålet med valgfaget brunch er, at eleverne oplever glæden ved at lave mad og spise sammen i fællesskab.
De skal lære at læse opskrifter og planlægge tiden i køkkenet. De skal tage ansvar i forhold til den gruppe, de er en del af. De skal desuden hjælpe hinanden med at blive færdige og opleve, at man bliver nødt til at hjælpe hinanden for at få det til at fungere.
Indhold:
Der arbejdes i timerne med at få fremstillet forskellige småretter, som bagefter spises sammen i gruppen. Eleverne skal læse opskrifter – og følge dem. De skal finde de forskellige varer, der skal bruges, og de skal anrette maden.
De skal arbejde sammen i en gruppe og blive enige om, hvordan tingene bedst gribes an. De skal desuden rydde op og vaske op efter sig selv samt gøre køkkenet pænt og rent efter brug.
De kommer desuden til at planlægge og lave deres egen brunch. De skal finde opskrifter, skrive indkøbsseddel og finde ud af, hvilke ting, der ellers skal bruges.
Undervisningsmateriale:
Der bruges materiale fra internettet.
Timetal, omfang:
Valgfaget brunch har et forløb på syv uger med 2 lektioner pr. uge.
Arbejdsformer:
Der arbejdes i 3 eller 4 mandsgrupper. Man arbejder sammen om at lave retterne. I gruppen deler man ud imellem hinanden, hvem der laver hvad og hvornår.
Evalueringsformer:
Der evalueres løbende med eleverne. Ofte i løbet af timen, da man har lejlighed til at tale med eleverne om de erfaringer, som de har gjort mht. madlavningen. Der samles op med en kort snak, når maden er færdig.
 

 

 

Page last updated on 19. marts 2010 at 19:49

Ingen mulighed for kommentar