På årsplanen stod der “skoleweekend” den sidste weekend i maj, men det afslørede ikke meget om weekendens program. Fredag aften afvikledes årets gallaaften med fine kjoler, strøgne skjorter, tre-retters menu, lanciers og dans til livemusik. Lørdag var kontrasten derfor stor, da eleverne skulle pakke deres rygsække med soveposer, liggeunderlag og varmt tøj. Meget mere end det, vidste de ikke, da de mødte op i foredragssalen, klar til 24 timers udfordringer.
Lærerne måtte holde sig i baggrunden, for i spidsen for weekenden stod en gruppe instruktører fra Ungdommens Røde Kors. Instruktørerne er uddannede til at gennemføre, hvad de betegner som et 24 timers live-rollespil, som giver eleverne en oplevelse af, hvad det vil sige, at være på flugt. Det indebærer bl.a. at skulle udfylde en lang række formularer, at skulle diskutere med korrupte skrankepaver i overfyldte kontorer, at skulle på flugt og stole på en menneskesmugler, man aldrig har mødt før, at skulle sidde i timevis i en interimistisk flygtningelejr, at skulle undvære mobiltelefon og ur, at skulle deles om en lille portion ris og spise dem uden bestik, at skulle på flugt om natten og passe på ikke at blive set, at tro, man nu er nået frem til endestationen for senere at blive vækket og flyttet til et andet sted.
Men det betyder også, at man oplever glæden ved at nå hele vejen igennem sin flugt fra Somalia og til sidst opnå asyl i Danmark. Det betyder glæden ved at sætte sig til et overdådigt brunch-bord og endelig kunne dele sine erfaringer med de andre grupper.
Eleverne havde både været trætte og våde undervejs, men søndag formiddag, da rollespillet var ovre, var det en positiv elevflok, der vendte tilbage til skolen – allesammen lidt klogere – både på, hvad det vil sige, at være på flugt, men bestemt også på hvor ens egne grænser går, og på hvad man kan klare, når man hjælper hinanden.
maj 27th, 2011 → 2:51 pm @ Anne